Musikalske Instrumenter. Pianoforter. - Opbygning .af Træ og Jern. - Hornung & Møller. - Steinway. - Resonansbunden.- Steinways Dobbelmensur. - Flygelmekanik. - Nodebladvendere - Forbedringer på Strygeinstrumenter. - Blæseinstrumenter. - Orgelbyggeriet - Randebrocks Hanelade. -Harmonium - Pyrofonium. - Musikinstrumenters kunstneriske Udstyrelse.Man kalder vor Tid materialistisk og siger, at den lader hånt om alle Idealer. Når man imidlertid tager Sigte på Dyrkningen af Musiken, som ved Siden af Poesien vel er mest egnet til at indvirke på Hjertets Forædling og vække Sansen for alt ædelt og skønt, må man indrømme, at man ingensinde har musiceret så meget som nu til Dags.
Det er næppe for meget sagt, når man påstår, at denne Omstændighed navnlig må tilskrives Pianofortets Udvikling, som årlig udgår i hundrede Tusinder Exemplarer fra Europas og Amerikas talrige Fabrikker, og som vist nok kan anses for at være en ikke uvæsentlig Faktor ved Kulturens Udbredelse.
Intet andet Instrument har vundet en sådan Udbredelse og er blevet til en næsten uundværlig Husfælle, men der er heller intet andet, som efter sit Væsen er så egnet der til som netop Pianofortet. Heller ikke har noget andet Instrument i den Grad ansporet Opfindsomheden eller er blevet udviklet og fuldkommengjort således som dette. Når vi derfor skulle se os lidt om på de musikalske Instrumenters Område, er det naturligst at begynde med at omtale nogle af de Forbedringer. Pianofortet har undergået.
Hvad først den ydre Skikkelse angår, må det bemærkes, at de taffelformede Pianoforter forsvinder mere og mere for de opretstående, endskønt de i og for sig have smukkere Toner; Hensynet til Pladsen er ofte det afgørende ved Valget af et Instrument til Husbrug; derimod vedbliver Flygelet som den mest fuldkomne Form at hævde sin Plads som Koncert- og Saloninstrument.
Bestræbelserne for stadigt at forbedre Pianofortet mere og mere gå navnlig i tre Retninger. For det første bestræber man sig for stadigt at gøre Rammen mere fast og varig. for at den kan modstå Strengenes stærke Spænding, og derved gøre det mest mulige for, at Instrumentet ikke forstemmes; dernæst angår Forbedringerne de tonende Partier, hvoraf Tonens Fylde og Farve er afhængig, altså Strengene og Resonansbunden; og endelig har man særligt Opmærksomheden henvendt på Mekanikken, denne Sammensætning af mange kunstrige og sirlige Smådele, som i Forbindelse med Klaviaturet skal overføre Bevægelsen fra den spillendes Fingre til Hamrene, der sætte Strengene i Svingninger. Pianofortets Legeme, der tidligere forfærdigedes helt af Træ, forsøgsvis også udelukkende af Jern, bliver nu i Regelen sammensat af en Træ og en Jernafstivning, mellem hvilke Resonansbunden befæstes.
I Hornung & Møllers Pianofortefabrik i Kjøbenhavn, der nu står på Højde med Udlandets bedste Etablissementer, anvendes der først en ganske overordentlig Omhu for at få det benyttede Træ fuldendt tørt; når de forskellige Opbygninger af Træ er færdige, anbringes de såkaldte Stemmestokke (den Del af Pianoet, hvori Stemmeskruerne er anbragte); der efter lægges Sangbunden på og til sidst Jemrammen, »Pladen" , der ved Skruer og Bolte forbindes så fast som muligt med Træbygningen.
I Fig. 141 er fremstillet det indre af et stort Koncertflygel, set fra oven, hvor man kan se Jernrammen, der er støbt i et Stykke. Det er af stor Betydning, at Jernrammen er støbt i et, både for, at Pianofortet holder Stemning i Klimaer med store Spring i Temperaturen, og for, at. de kan bevare Stemningen i den rette Tonehøjde. Hornung fik i sin Tid Patent herpå, og alle store Fabrikker i Europa og Amerika fabrikere nu Pianoforter med hele Jemrammer.
Fig. 142 viser det indre af et Pianino det mørkere skraverede Parti er Jernrammen, der ligeledes her er støbt i et Stykke. Træafstivningen er skjult af Resonansbunden. Resonansbunden, denne den vigtigste Del af Pianofortet, hvoraf Tonens Skønhed og Styrke navnlig er afhængig, har selvfølgelig i den nyere Tid også været Genstand for mange Forsøg på yderligere Forbedringer, her gør mange forskellige Faktorer sig gældende; først kommer det an på træets, Størrelse og Kvalitet, dernæst på, hvor vidt det er godt tørt, hvorledes Årerne går i Forhold til Strengenes Retning, endvidere på selve Resonansbundens Tykkelse og Befæstelse, på Ribbernes Styrke og Beliggenhed 0. s. v., og alt dette gør, at en Prøvelse af denne eller hin Forbedring eller nye Opfindelse er overordentlig vanskelig så meget mere, som også Bestrengningen, Hamrene og endelig hele Kassens Bygning udøve en ikke uvæsenlig Indflydelse på Tonen.
Man finder imidlertid, at de bedste Fabrikker med meget forskellig Anbringelse af Årernes og Ribbernes Stilling har opnået omtrent ens gode Resultater. Det synes kun at være af Vigtighed, at Ribberne krydser Årerne i Resonansbunden, og fremdeles, at disse: (Ribberne) både i Styrke og ,Tal må stå i et bestemt Forhold til Resonansbunden Tykkelse og denne igen til Bestrengningen; de rigtige Forhold findes imidlertid kun ved Forsøg.
Af Vigtighed er ligeledes Resonansbundens Befæstelse; den sker på den Måde, at Resonansbunden gives en svagt hvælvet Skikkelse, hvorved den får en vis Spænding. Nu og da fremkommer der endnu Forsøg på at forfærdige Resonansbunden af et andet Materiale end Træ. Således har Rothkehl og Schenk i Neisze udtaget et Patent på at anvende en Resonansbund af Glas.

Sébastien Érard
ikke original illustration.
I og for synes det umuligt at få en behagelig Tone med en sådan Sangbund, og er under alle Omstændigheder uhensigtsmæssig at anbringe den, således som de nævnte Fabrikanter gør det, mellem Fjedre, da det er en Betingelse for at få en ren og ,fuld Klang, at der gives det svingende Legeme så fast Støttepunkter som muligt. Kaps i Dresden og, Zachariä i Stuttgart har forsøgt at forstærke Tonen ved at få Luftsøjler, der findes i lukkede Celler eller Kanaler, til at tone med. Zachnriä anbringer sådanne Celleværker over og under Strengene; de enkelte Celler er afstemte.
Hvad først den ydre Skikkelse angår, må det bemærkes, at de taffelformede Pianoforter forsvinder mere og mere for de opretstående, endskønt de i og for sig have smukkere Toner; Hensynet til Pladsen er ofte det afgørende ved Valget af et Instrument til Husbrug; derimod vedbliver Flygelet som den mest fuldkomne Form at hævde sin Plads som Koncert- og Saloninstrument.
Man har også prøvet dobbelt og flerdobbelt krydsende Strenge, men de mulige Fordele, som herved opnås, er alt for ringe i Forhold til de Ulemper, der er en Følge af en. sådan Anbringelse af Strengene. En Nyhed ved Bestrengningen, som Steinway har indført; er den såkaldte Dobbeltmensur, som ligeledes vil kunne forstås af Fig. 143 Den består i at få de Dele af Strengen på den anden Side af de to Stole til at tone med, medens de ellers er stumme og med Overlæg afdæmpede; de skulle da give Overtonen til den tilsvarende Streng.

ikke original illustration.
I Praxis har det imidlertid vist sig, at disse såkaldte Alikvottoner kunne være urene og stemmes i andre Toner, uden at det har Indflydelse på den korresponderende Hovedtone. Hvad Pianofortets Mekanik angår, har man forsøgt mange nye Forandringer. De har navnlig til Hensigt at forbedre hvad man kalder Spillemåden. Det lader imidlertid til, at der endnu ikke er opfundet en bedre Flygelmekanik end den, Erard i Paris konstruerede for lang Tid tilbage og man tør vel også antage, at der næppe vil kunne opnås en bedre Spillemåde med en anden Mekanik. Den udmærker sig navnlig ved at en meget præcis Repetition derved bliver mulig d. v. s., at man gentagne Gange kan anslå den samme Streng, uden at Tangenten behøver at gå helt tilbage til sin oprindelige Stilling. I Opf. B. Ill, 497 vil denne Mekanik findes afbildet og beskrevet såvel som den Hornung & Møllerske «, der er en af denne Fabriks anerkendte Opfindelser.

ikke original illustration.
Fig. 143 visér den Erardske Mekanik i den Form, hvori Steinway har udført den. Herved er navnlig at, bemærke, at Stellet, som bærer de enkelte bevægelige Smådele, er fremstillet af Metalrør, der er udfyldte med Træ, og at hele Mekaniken bekvemt kan løftes op fra Klaviaturet.De Mekaniker, der bruges til Pianinoer lader i Almindelighed endnu meget tilbage at ønske, navnlig hvad en exakt Repetition angår, og det påstås overalt, at der overhovedet ikke kan opnås en så god Spillemåde med Pianino som med Flygelmekanik. Man må afvente, hvorvidt en eller anden af de talrige såkaldte Repetitionsmekaniker til Pianinoer, som er kommet frem i den nyere Tid, vil vise sig brugbar.
Den Indretning, hvorved Repetitionen skal blive mulig, består i Regelen af en Fjeder, der er anbragt mellem Støderen og Hammernøden, og som efter Anslaget holder Hammeren svævende i Nærheden af Strengen og, efter at Tangenten atter er steget lidt op, igen skal bringe Støderen i Virksomhed. På de sidste Udstillinger vakte også den såkaldte Prolongationspedal nogen Opsigt, hvorved det bliver muligt at lade enkelte bestemte Toner, således Akkorder, tone, efter at Fingrene er, tagne bort fra Tangenterne, medens det ved de sædvanlige Indretninger kun er muligt, at Iade alle de anslåede Toner klinge efter.

ikke original illustration.
Debain i Paris, Steinway og Mahling i NewYork, Aschenberg i Dresden 0. fl.a. har udført sådanne Mekanismer, som vist nok ville blive mere anvendte, når de bliver mere bekendte og vinder Klaverspillernes Yndest, hvilket sidste dog er tvivlsomt Den Tanke at frembringe vedvarende Toner på Pianofortet ligesom på Strygeinstrumenterne, som man i Slutningen af forrige Århundrede søgte at virkeliggøre ved Hjælp af Bånd eller Ruller, der løb rundt, og som af Tangenterne blev trykkede mod Strengene, er igen kommen frem i den nyere Tid.
Caldera og Bennacci i Paris have taget Patent på en sådan Indretning, der i det væsentlige består af små Hammere, som med små elastiske Stilke er fastgjorte på en tværliggende Liste over de sædvanlige Hammere. Denne Liste kan ved Hjælp af en særlig Mekanisme, der sættes i Bevægelse med Fødderne, bringes til hurtigt at oscillere om sin Midtlinie (c. 20 Svingninger i Sekundet); Bevægelsen meddeles til de små Hammere, så snart disse blive fri ved Tryk på Tangenterne.
ikke original illustration.
Pianofortet er for øvrigt konstrueret ligesom sædvanligt, og det beror på Spilleren, om han tillige vil benytte denne Indretning eller ikke. Benyttes den, bliver, når en Tangent anslås, den dertil hørende Hammer udløst, og ved Siden af den sædvanlige korte Klang fremkommer der en vedholdende Tone, som ligner Tonen af et Stryge- eller Blæseinstrument. En Instrumentmager Fischer i Leipzig har for ganske nyligt opfundet et Instrument, som han kalder Adiafon; det er et Klaver med Stemme-gafler i Stedet for Strenge men i øvrigt forsynet med Taster, Hammere 0.s. v.; Tonen skal være fuldkommen ren, idet Overtoner næsten mangler. Som Kuriosum kan her måske anføres, at man i den sidste Tid også har fundet på at forbinde Pianofortet med en Lirekasseindretning, hvorved bliver muligt selv for den fuldstændigt uindviede at kunne præstere Klaverspil.
Det er let at forstå, at også. mange har beskæftiget sig med at udtænke Apparater til Brug for så vel Begyndere som uddannede Klaverspillere. Man har således en Mængde Indretninger, der har til Hensigt at tvinge både hele Legemet og Arme, Hænder og Fingre, til at indtage den rette Stilling. Bedre Musiklærere ville dog næppe anbefale den Slags Apparater. Derimod er det nok værd at lægge Mærke til den automatiske Nodebladvender som i den nyeste Tid er kommen i Handelen Ved Klaverspil er det som bekendt, en ubehagelig Sag med Vendingen af Nodebladet Hvis det ikke har været Nodestikkeren muligt at få en Pause ved Enden af siden, må den spillende enten afbryde Spillet eller han må have en ved siden, der kan vende Bladet.
Den Ide lå nu nær at fremstille en Mekanisme, der kunde vende Bladet enten ved en meget hurtig Håndbevægelse eller endnu bedre ved et Tryk med Foden. Denne Tanke er i Virkeligheden også gammel og udført allerede for 60 År siden. I Året 1820 blev der i England opfundet en Nodestol, som ved Hjælp af en Bevægelse med Foden kunde vende Nodebladene ikke blot fremad men også tilbage, således som det jo hyppigt er nødvendigt, når noget skal repeteres. I 1824 blev der i Paris i opfundet to lignende Nodestole; men hverken den Gang eller senere har sådanne Konstruktioner fundet Udbredelse. På de nyeste af den Slags Apparater efterlignes Håndens Bevægelse direkte, men Tiden vil vise, om de vinder Bifald hos Musikerne.

videre indhold i kapitlet omhandler ikke klaverets udvikling.

pianomagasinet.dk Blegdamsvej 22 2200 København N. tlf: 40561943